Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maa indrømme, at naar jeg seer en ung Pige ene og alene
optagen af Baller, Comedier og Tant, da forekommer hun
mig at være et Væsen, der er at ynke, saa maa hun
forresten være nok saa smuk og elskværdig.
Til at blive et sligt ynkværdigt Væsen var jeg paa
gode Veie, da en alvorlig Begivenhed pludselig greb ind i
og forandrede mit Livs hidtil saa lyse og lette Flugt.
Min Velgjørers gamle Fader blev syg og døde. Jeg var hos
den Syge flere Gange og navnlig den Dag, da han
udaandede. Jeg blev ikke opfordret dertil, tvertimod; thi
min Pleiemoder mente, at der havde jeg Intet at bestille,
og Fader Charles var bange for, at det skulde angribe mine
Nerver; men i saa Henseende kjendte han mig kun daarligt.
Den gamle Mand havde viist mig Velvillie, og det var
kun simpel Gjengjæld, at jeg tog Afsked med ham og viste
mig taknemmelig i Gjerningen. Et svagt Smiil paa hans
blege Aasyn belønnede mig derfor, men dette var ogsaa det
eneste Lysglimt.
Min Pleiefader var den ældste Søn, men ikke sin
Faders Yndling; det var en yngre Broder, der uheldigviis var
paa Reiser i Udlandet, og da alle Døttrene vare gifte i
Provindserne, saa var der ingen Andre hos den Døende,
end mine Pleieforældre og jeg. Dette var ikke den Gamle
tilpas, mine Pleieforældre mærkede det og vare derfor i en
noget ophidset Stemning. De talte nu og da sagte med
hinanden, jeg vidste ikke hvorom, men jeg følte, at der
ikke var Fred ved Sygeleiet, og det bedrøvede mig. En
Timestid, førend Døden forløste den Syge, tog min
Pleiemoder hjem, og jeg hørte, at hun hvidskede til sin Mand:
"husk paa, hvad Du har lovet mig, og vær nu ingen Cujon!"
Hvad mon han havde lovet hende? Hendes Udtryk var
haardt og bestemt, da hun sagde disse Ord; han saae
tvivlraadig og forvirret ud; men jeg tænkte dengang ikke videre
derover; jeg var tilfreds med, at man i Forvirringen syntes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
