- Project Runeberg -  Vintergrønt /
352

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde gjemt sig i en Krog af min ængstede Sjæl for at
overrumple mig, naar jeg allermindst ønskede at see det –
hans Aasyn som det saae ud i det øieblik, da jeg paa hans
Faders Dødsdag overraskede ham i Cabinettet. Hvor
besynderligt havde hans Udtryk ikke i det Øieblik været!
Saa koldt, frastødende, fremmed – han lignede slet ikke
sig selv. Han havde endnu af og til øieblikke, der paa
en uhyggelig Maade mindede mig derom; især naar han
sad hensunken i sine egne Tanker; men disse Anfald af
Aandsfraværelse, der stedse bleve hyppigere, vakte i høj
Grad hans Hustrus Vrede. Det var i Sandhed min eneste
Trøst at vide, at hvis min stakkels Pleiefader virkelig
havde begaaet en saa slet og uærlig Handling, saa var
Tanken derom neppe fra først af opstaaet i hans eget Hjerte,
men indgivet ham af hende, der medens hans Fader droges
med Døden, bad ham holde sit Løfte og ikke være en Cujon.

Men mod alt dette satte jeg dog den Kjendsgjerning,
at Ingen syntes at have den ringeste Mistanke til ham.
Hans Slægtninge og Venner viste ham ligesaa megen Agtelse
og Hengivenhed, som forhen, og hans Huus var ligesaa
søgt. Hvor gjorde det mit Hjerte godt at see ham som
Gjenstand for Andres Kjærlighed og Høiagtelse og høre
hans Svogre, naar de besøgte ham, med uforandret
Hjertelighed kalde ham "kjære Charles". Saa tænkte jeg, at min
Mistanke var taabelig og Alt, hvad jeg havde seet og
bemærket, en fæl Drøm.

Men uafladelig, med rastløs Virksomhed og mod min
Villie behandlede mine Tanker det samme uhyggelige
Thema, og kun den, der har baaret paa en slig sørgelig
Hemmelighed uden en eneste Fortrolig, vil kunne have en
klar Forestilling om min Tilstand. Jeg mindes saaledes
en Dag, da der var stort Middagsselskab, min Pleiefader
viste sig ualmindelig oprømt, og jeg selv for et Øieblik
havde glemt min hemmelige Sorg, at da, som vi sad ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free