Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det rigt besatte og overdaadige Bord, en tilfældig Yttring
af en af Gjæsterne pludselig fremkaldte en ny skrækkelig
Tanke hos mig – hvis min Mistanke var grundet, og jeg
var det eneste Vidne til hans uærlige Handling, saa var
det jo egentlig min Pligt at forraade og angive ham! Og
da han i det Samme talte til mig og kaldte mig sin kjære
Therese, saa foer jeg sammen, rødmede og svarede hen i
Taaget.
Den Kamp, jeg havde at bestaae, tærede paa mine
Kræfter. Mine Kinder bleve blege, mit muntre Smiil
sjeldnere, mit Væsen alvorligt og aandsfraværende. Dog
gjorde jeg Alting med, ja det var mig endog en Lettelse
at tage ud, thi fra Hjemmet var al Fred og Hygge flygtet.
– Jeg gik ogsaa nu og da i Kirke, men mit Sind var
under Stilheden i Guds Huus allermeest oprørt, og jeg
kunde ikke holde Tankerne samlede. Jeg indsaae omsider,
at Et af To maatte skee – enten maatte jeg kaste mig
om min Pleiefaders Hals, aabne mit Hjerte for ham og
anraabe ham om at forsikkre mig om sin Uskyldighed og
tilgive mig min Mistanke – og jeg var mere, end een
Gang, nær ved at gjøre det – eller ogsaa maatte jeg
forlade hans Huus.
Man blev da ogsaa omsider opmærksom paa den
Forandring, der var foregaaet med mig, Lægerne bleve
raadspurgte, og de erklærede, at Ballerne og den megen
Nattevaagen havde undergravet mine Kræfter, hvorfor det vilde
være gavnligt for mig, om jeg kunde forlade Hovedstaden
og tilbringe et Aarstid paa Landet. Jeg iagttog ved
denne Leilighed, som ved enhver anden, min Pleiefaders
Ansigt, og jeg saae, at det opklaredes. Han vilde gjerne
være mig qvit! men Grunden var neppe den, at han
frygtede mig; han troede udentvivl, at jeg slet ikke havde
forstaaet, hvad han foretog sig i hans Faders Skuffer, og
vist er det, at jeg viste ham samme Kjærlighed, som før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
