- Project Runeberg -  Vintergrønt /
354

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det kunde jeg sagtens! Jeg elskede ham ikke mindre;
mit Hjerte blødte ved den Tanke, at det Menneske, jeg
havde agtet høiest, ikke mere var Agtelse værd; men
trængte han da ikke mere end nogensinde til Kjærlighed?
Dog var den nu værdiløs for ham, thi jeg mindede ham
vel stadig om det, han an skede at glemme. –

Det blev altsaa besluttet, at jeg skulde reise, men det
var ikke saa let at afgjøre til hvem, eller hvorhen, og der
var imidlertid hændet mig Noget, som fængslede mig til
Byen, saaat jeg ikke fremskyndede den paatænkte
Forandring.

Jeg havde fundet en Ven, en Mand, der forstod mig,
som jeg virkelig var; thi det gik mere og mere op for
mig, at jeg af Naturen slet ikke var saa munter og
overgiven, som mit Væsen i min Barndom lod formode.
Særdeles gunstige Omstændigheder havde for en Tid bragt
Liv og Lys i min Sjæl, men mit Temperament er alvorligt
og grublende; ellers vilde vel heller ikke den
Hemmelighed, jeg bar paa i saa ung en Alder i den Grad tynget
paa mit Sind.

Han hed Emil, og han var theologisk Candidat. Han
var en begavet og kundskabsrig Mand og ikke uden Sands
for Konst og Poesi. Dette havde bragt ham i et løseligt
Bekjendtskab til min Pleiefader, i hvis Huus han nu og
da kom; men han var rigtignok i mere, end een
Henseende, en Modsætning til den øvrige Kreds, og han saae
undertiden Et og Andet, som neppe kunne tiltale hans
alvorlige Sind. Jeg kom derfor paa den Tanke, at han
egentlig kom for min Skyld.

Jeg vil være saa ærlig at tilstaae, at jeg under andre
Omstændigheder neppe vilde følt mig draget til ham. For
den livsglade, tankeløse Pige, som jeg var et Aar tilbage
i Tiden, vilde han neppe været den rette Mand; thi han
var femten Aar ældre, end jeg, hans Væsen var roligt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free