- Project Runeberg -  Vintergrønt /
356

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

egen Skyld, naar Eders Døttres, Søstres eller Hustruers
Sympathi i Livets vigtigste Sag fravendes Eder? Opfylde
I altid Eders Pligt som aandelige Formyndere og
Veiledere? Vise I Eder ikke ofte ligegyldige ved det, der
rører sig i en christelig Qvindes Sjæl, og selv om I ikke
ere istand til at veilede, nægte I hende saa ikke
Deeltagelse, saaat hun maa vandre eensom og forladt paa de
aandelige Veie? I saa Fald kan Christendommen umuligt
være for Eder, hvad den burde være – en Hjertesag.

Men det var den for ham, om hvem jeg nu taler, og
hvor kjær han end selv efterhaanden blev mig, saa glemte
jeg dog ofte hans Person over det, hvorom vi talte, og
mine Følelser for ham adledes ved Tanker af den høieste
og reneste Art. Hvilken Trøst var det mig saaledes ikke
i min daværende Stemning, da han en Dag forklarede mig,
hvorledes han opfattede Herrens Ord paa Korset til Røveren,
hvem Frelse og Salighed blev tilsagt, uagtet han først
angrede og troede i det yderste Øieblik! Denne Røver var
dog vist en langt mere forhærdet Synder, end min stakkels
Pleiefader. Kunde Frelsens og Omvendelsens Time da ikke
engang slaae for ham? men hvor ung og uerfaren jeg end
var, saa indsaae jeg dog, at det er langt vanskeligere at
angre og omvende sig midt i Velvære og Livsnydelse, end
paa Korset med Naglerne i sit forpinte Legeme.

Det var imidlertid et farligt øieblik for mig, da Emil
berørte den Streng, thi nær havde jeg røbet den
Hemmelighed, der pinte mig, og saa meget større var Fristelsen
dertil, som han aabenbart grublede over, hvad der vel i
den Grad kunde tynge paa en syttenaarig Piges Hjerte.
Det var umuligt for mig at skjule mit Tungsind; men
dog beholdt jeg Aarsagen til det hos mig selv. Jeg elskede
min Pleiefader for høit til at kunne røbe ham.

Man havde endelig fundet en Familie, i hvis Skjød
jeg kunde anbringes, og Dagen til min Afreise var endog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free