Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarsagen; og nu aabnede jeg ganske mit Hjerte for ham
og betroede ham min sørgelige Hemmelighed. Den Energi
og Varme, hvormed jeg talte, gjorde ham ganske stum, og
han hørte, som en Mand hører, uden at afbryde mig med
et eneste unyttigt Spørgsmaal; men jeg saae det paa hans
Aasyn, at min Beretning gjorde et saare dybt Indtryk
paa ham.
"Lægerne have opgivet ham," udbrød jeg tilsidst; "ak
kjære Ven, skulle vi da ogsaa opgive ham? Skal han døe
med denne store Synd paa sin Sjæl, uden aandelig Trøst,
uden Forsoning med Gud? Er jeg overspændt og forstyrret
i Hovedet, eller har jeg Ret? Hvad raader De mig til at
gjøre?"
Han saae paa mig med et usigelig kjærligt Blik, og
hans ellers saa rolige Stemme skjælvede af indre
Bevægelse, da han svarede mig. O, lad mig ret levende tænke
mig ham, som han i det øieblik stod for mig og hans
ædle Sjæl lyste ud af hans Aasyn! I det øieblik vandt
jeg ganske hans Hjerte, og han mit, uagtet vi ikke talte
et eneste Ord om Kjærlighed. Vore Hjerter mødtes i et
alvorligt og helligt øieblik, det var et godt Varsel! Og
som Begyndelsen var, saa blev ogsaa det, der senere fulgte
efter – et lykkeligt, ægteskabeligt Samliv, baaret op af
den faste Tro og den Sjælsstyrke, Gud havde forlenet ham
med, som aldrig svigtede, hvor haardt han end blev prøvet,
og som, ikke blot til Sjælens Frelse, men ogsaa til
Bevarelsen af dette Livs Fred og Lykke, er mere værd, end
alle de verdslige Goder, vi saa meget hige efter. Han,
der lærte mig dette, sover nu den evige Søvn, og jeg er
en eenlig Enke; mange Taarer har jeg fældet ved hans
Grav, og Adskillelsen var mit Livs bittreste Øieblik; men
dog haaber jeg, det kan kjendes paa mig endnu, at ikke
blot en ædel og kjærlig Mand, men ogsaa en sand Christen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
