Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at en saadan Ven dog maaskee lod sig finde, og jeg
nævnede Emil. Han studsede lidt, men efter et Øiebliks
Eftertanke sagde han til min store Glæde, at det lod sig
maaskee høre.
"Sidste Gang jeg talte med ham", vedblev han, "havde
vi en besynderlig, alvorlig Samtale; den passer godt til
det, vi nu skulle gjøre, kun altfor godt! og det er mig
igrunden kjærest, at han ikke staaer mig nær og ikke er
min fortrolige Ven."
Da han havde sagt dette, vare hans Kræfter udtømte,
og han faldt hen i en døsig Søvn; men da han atter
vaagnede, havde han sin fulde Bevidsthed og befandt sig
bedre. Det laae i hans Sygdoms Natur, at en Lindring
gjerne indtræder, inden Døden kommer. Det Første, han
saae, da han slog øinene op, var ikke blot mig, men Emil,
der sad ved hans Seng. Han studsede og rødmede svagt,
men de kjærlige og besindige Ord, som Emil nu talte til
ham, gjorde aabenbart hans Hjerte godt; o, med min Ven
kom Fred og Forsoning til den angrende Synders Dødsleie!
Jeg vil ikke dvæle ved Alt, hvad der forefaldt denne
sidste Nat, eller forsøge paa at gjengive de Ord, der bleve
talte. Noget deraf vilde være pinligt og trættende, det
Gribende og Opløftende vilde min Pen dog ikke kunne
skildre. Hvad den Døende saa ivrigt ønskede, blev gjort.
Hans sidste Villie blev opskrevet, og han testamenterede
sine forurettede Sødskende Alt, hvad han eiede. De skulde
have det, sagde han, og kjende hans Synd. Hans
efterlevende Enke kaldte ham derfor i hans Grav en unaturlig
Fader; hun var ikke tilsinds at ville slippe, hvad hun
paastod, at han i Vildelse, forført af en forrykt Præst og
en utaknemmelig Pleiedatter, havde skjænket bort; men
en unaturlig Fader var han ikke, thi i sit Testamente
anbefalede han sin Hustru og sine Børn til sine Sødskendes
Barmhjertighed, og til deres Roes maa det siges, at da de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
