- Project Runeberg -  Vitus J. Bering og de russiske Opdagelserejser fra 1725-43 /
21

(1885) [MARC] Author: Peter Lauridsen - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Afsnit. Berings første Rejse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hos Vojevoden at fremskynde Forberedelserne til Transporterne
imod Okotsk og for til samme Plads at afsende et mindre
Kommando, der skulde fælde Træer og paabegynde
Skibsbygningen. Bering selv rejste til Irkutsk for hos den
derværende Guvernør at indhene Oplysninger om Østsibiriens
Natur, om Rejsemaaden og Transportmidlerne i de fjærne og
lidet kjendte Egne, og Spangberg afsendtes med
Haandværksfolk og Soldater til Floden Kut, der falder i Lena, for der
at hugge Tømmer og bygge Fartøjer til Foraarssejladserne 20).
Ved Pladsen Ustkutsk byggedes i alt 15 Barger (39—49 Fod
lange, 8—14 Fod brede og 14—17 Tommer dybe) og 14
Baade. Den 8de Maj 1726 afsejlede Spangberg til Jakùtsk og
noget senere Tschirikòf med Bagtravet. I Midten af Juni var
Expeditionen samlet i Østsibiriens Hovedstad, der dengang
havde 300 Huse. Bering opholdt sig her til den 16de August,
ivrig sysselsat med Forberedelserne til den vanskelige Rejse
østpaa. Han lod forfærdige 2000 Lædersække til
Meltransporterne til Okotsk, og han gav Vojevoden Ordre til at holde
600 Heste rede til at gaa derhen med Expeditionens
Fornødenheder. Fra nu af traadte denne ind paa aldeles ubanede
Veje, og de 1026 Verst (1/7 dansk Mil) til Okotsk blev en
haard Styrkeprøve for dens Udholdenhed. Selv i vore Dage
er denne Rejse forbunden med de største Besværligheder;
Egnen er sønderreven, bjærgrig og gjennemskaaren af dybe
Strømme uden Broer eller andre Overgangsmidler; den Rejsende
maa færdes over farlige Sump- og Tundravidder eller hugge
sig Vej gjennem tætte Skove. Om Vinteren fordobles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:56:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vjbering/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free