- Project Runeberg -  Vitus J. Bering og de russiske Opdagelserejser fra 1725-43 /
108

(1885) [MARC] Author: Peter Lauridsen - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Afsnit. De enkelte Togter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den tremastede Dobbeltslup »Haabet«, og Underløjtnant
Schelting Berings gamle Fartøj »Gawriel«. — »Michael« havde
en Besætning af 63 Mand, der i blandt en Præstemunk, en
Læge og en Probermester, og de to andre Skibe hver 44 Mand.
Flotillen forlod Okotsk den 18de Juni 1738, men opholdtes
af Ishindringer i det Okotske Hav og naaede først noget ind
i Juli Bolsharætsk. Herfra afsejlede Spangberg den 15de Juli
til Kurilerne for at begynde Kaartlægningen.

Den kurilske Række, de 1000 Øer eller Tsi-sima, som
Japaneserne kalde dem, er 650 Kilometre lang. De ere kun
en Samling Kratertoppe, der brat skyde op af Havet, og
derfor yderst vanskelige at besejle. Den tætte Taage, der næsten
uafbrudt hviler paa Havspejlet, skjuler alle Landkjendinger,
paa de store Dybder giver Loddet ingen Vejledning, og
omkring Øerne og gjennem de snevre Kanaler staa en
tordnende Brænding og en rivende Strøm. Af disse Grunde
trodsede de i næsten et Aarhundrede efter Spangberg nogle af
Verdens modigste Sømænd. Capt. Gore, der til Slutning
førte Cooks Skibe, maatte opgive deres Kaartlægning, La
Pérouse naaede kun at undersøge Boussole’kanalen, Taage
tvang Admiral Sarytschef (1792) til at opgive deres
Undersøgelse, Capt. Broughton (1796) formaaede kun at omsejle de
sydligste Øer uden dog at give et rigtigt Billede af dem, og
først noget ind i dette Aarhundrede lykkedes det Golovnin
at kaartlægge Ørækken bedre end Spangberg. — Alle disse
Vanskeligheder mødte Spangbergs Expedition i fuldt Maal.
Under stadig Kamp med Taage, med en rivende Strøm og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:56:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vjbering/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free