- Project Runeberg -  Vitus J. Bering og de russiske Opdagelserejser fra 1725-43 /
167

(1885) [MARC] Author: Peter Lauridsen - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Afsnit. De enkelte Togter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

laa meget udsat paa en aaben og stenet Strand, for et
daarligt Anker, og truede med at drive til Søs eller slaas i
Stykker paa Klipperne. De 10—12 Mand, der overhoved kunde
arbejde og halve Dage igjennem maatte staa i iskoldt
Havvand, segnede tilsidst under saadanne Byrder. Mangel, Kulde,
Væde, Afmagt, Sygdom og Fortvivlelse vare daglige Gjæster,
og først, da Skibet den 28de November af en velkommen
Storm slængtes helt op i Land og boredes dybt ned i
Sandet, blev deres Tilstand mere sikker, og de kunde med større
Ro hengive sig til Arbejde for Livsopholdet.

I December befandt hele Besætningen sig i 5
underjordiske Hytter ved Bjærgbækken nær Strandingsstedet.
Skibsprovianten fordeltes saaledes, at hver Mand daglig fik 1 Pd.
Mel og en Smule Byggryn, saalænge Forraad havdes, men
forøvrigt vare de henviste til Jagt og levede næsten
udelukkende af de ovennævnte Havdyr og en strandet Hval. Hver
Hytte dannede en økonomisk Familie, der daglig udsendte
et Parti paa Jagt og et andet til at slæbe Ved fra Stranden,
og det lykkedes dem paa denne Maade at kæmpe sig
igjennem Vinteren, der paa Beringsøen udmærker sig mere ved
rasende Snestorme (Purgas), end stærk Kulde.

Imidlertid udførte Døden sin sørgelige Høst iblandt dem.
Før de naaede Beringsøen, havde de allerede 12 døde, deraf
Størstedelen under de sidste Dages Sejlads. Ved
Landsætningen eller umiddelbart derefter bortreves endnu 9 Mand,
men saa indtraf det næste Dødsfald først den 22de November.
Det var den 70aarige, højt fortjente Styrmand, Andreas Hesselberg,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:56:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vjbering/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free