Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversætterens Grunde for hans afvigende Bogstavering i fremmede Ord og Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XI
Navn i denne Bog, hvilket Støver har bøgstas
veret efter den gamle Franske Skrivemaade med
y for det nu brugelige i, – jeg kaldte ham her
for første Gang i Tankerne Kroy, da han dog
i Frankrig, Rusland og Sverrig kaldtes Kroa.
Og hvilken endog nogenledes Kyndig i Historien
skulde saaledes kunne iglenkiende den samme Per
son under saa forskiellige Benævnelser? Og gaaer
det saaledes med Videnskabsmændene, hvor skulle
da Lægfolk kunne giøre det bedre; naar man
bruger en for vort Sprog saa barbarisk Bogsta
vering, at endog den Sprænglærdeste iblandt
dem ikke kan stave et ham forhen ubekiende Navn,
naar der i det forekommer 3 til 4 paa hinanden
sølgende Konsonanter uden nogen mellemvæ
rende Vokal; eller 3 til 4 paa hinanden følgen
de Vokaler uden nogen mekllemværende Konso
nant? Jeg vil tage den Engelske Stad Chiche
ster til Exempel. Sommerfeldt vil lære den
Danske Begynder, hvorledes han skal udtale
dette. Navn, og bogstaverer da paa Tydsk:
Tschitschester. Hvad siger nu «Tschit, paa
Dansk? Kiender Begynderen endog saa meget
til Udtalen af det Tydske sh, at det er omtrent
som vor sk, saa læserhan – Skit. Skrevmannu
i det Sted, for dog at køomme.den originaleUdtale
saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
