Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversætterens Grunde for hans afvigende Bogstavering i fremmede Ord og Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XII
saa nær, som muligt, Sji-sje-ster, eller Dje-dje
ster, da vilde Enhver lettere staveog rigtigere udta
le Navnet. Videre! Den Polske Stad Brzesc,
siger han, hedder Brzes. Jeg kan ved Gud
ikke sige, hvad den hedder, medenindre man vil
tage tiltakke med, at den hedder B. r. ;. e. s.t. n
Havde han nu skrevet, at den heed Beresk eller
Brets, havde vi Danske dog kunnet give denne
Stad et Navn, og i dette Tilfælde er dog no
get bedre end intet. Jeg gad ellers vidst Aarsa
gen, hvorfor Sommerfeldt allene ved de Engel
ske Stæders Navne har vedføiet deres Engelske
Udtale, og derimod overladt alle andre kristelige
og hedenske Stæders Ravne, nogle Poløbe og
Russistee undtagne, til Slumpelykken eller vil
kaarlig Behandling? Mon han har troet, at
Lærlingen har havt en Smule Fransk, Spausk,
Italiensk, Tydsk æ. æ«., kun slet intet Engelsk,
– Polsk og Russisk har han nok været i Tvivl
om, – med sig fra Moders Liv? Jeg gad vidst,
hvorfor han har lære Begynderen, at Lybek
hedder paa Tydsk Lübeck; men ikke, at Ol
mutz hedder paa Dansk Olmyts, vel, at den
paa Mæhrisk hedder Holomauz; – ikke, at
der øog eu siger øj, som i Gørlitzog Preusen?
Thi
,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
