Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversætterens Grunde for hans afvigende Bogstavering i fremmede Ord og Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVI
mange Henseender ikke kan undværes,.. Og jeg
«ilde saa gierne; at disse ogsaa skulde kunne læ
se, udtale, og huske Navnumleer..
. Maar sch ide Tydske Navne have en Vo
kal’ efter sig, bruger jeg for dd –j; (Som
Schalenburg, Sjulenborg; Scheremetev,Sje
remetedv) fordi det saa udtales i Tydsken, kom
mer det i det mindste nærmere, end Skulen
borg; og har for den Danske Udetale ikke noget
Skurrende i sig. ·»-s·,.—
» Følger derimod en Konsonant efter ch, ude
lader jeg disse; fordi de da udtales mindre i Tyd
sken; og fordi det, de udtales, vilde være for
haardt og slæbende for vore Sprog; og fordi vi
ikke udtale dem i de os allerede bekiendte Tydske
Navne. Vi sige Slesien, ikke Sklesien, skiønt
det i den Danske Geografi bogstaveres Schle
sien. Altsaa og: Slippenbak, ikke Sklip
penbak, og allermindst Schlippenbach. Jeg
vilde rigeig nok hellere baade skrive og sige
Sjlippenbak, naar man kun fra Barndom
men af var mere vant til at bruge og udtale
Halvkonsonanten j paa sit rette Sted. og med sin
rette Llae... ’ .
De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
