Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Benjamin Franklin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 BsFrattkiinsLevnets
Franklin, havde nedsat sig som Bøgtrykker i Bo
ston. Hos dennekom han i Lære i sit tokvteAar.
Her fandt han mereLeilighed til at læse. Al den
Tid, han havde tilovers, blev anvendt herpaa.
Han begyndte alleredepaa, at vpsætte sine Tanker
fkrivtlig, at giøsre Vers. Hans Broder syntes,
at Versene vare ikke saa slette. En paa den Tid
berygtet Søerøver, ved Navn Blakberd (Blak
beard), var bleven fanget. I denne Anledning
forfærdigede han en Matressang, og desuden en
lille Trasjedi. Broderen trykte begge Dele; og
–
de bleve læste med Begjerlighed. Dette pirrede
den unge Forfatters Ærgierrighed og Stolthed.
Han besluttede nu, at lægge sig ganske og aldeles
efter Poesien. Broderen og Faderen afraadede
ham derfra. Et velgiøsrende Raad! Franklin hav
de, som Digter, aldrigbleven det for Verden,
som han siden blev for den ved sine andre Stude
ringer. ’ ,.—· .«
At studere blev dog hans hele Lidenskab. Han
havde en. Arbeidskammerat, ved Navn Kollin,
fom ogsaa elskede Studeringer. Med denne dispu
terede han over alle Slags Gienstande. De be
gyndte endog paa at vexle skrivtlige Afhandlinger
med hinanden, hvori de ordentlig fremsatte deres
Meeninger. En saadanBrevdexling opstod imellem
dem iblandtandet over det Spørgsmaal: Om Fruen
timmerkiønnet ogsaa kynde blive lærd? Begges
skrivttige Meeninger faldt hændelsediis i den gamle
Franklins Hænder. Han fældede den Dom, at
Kollins Grunde vare ikke saa gode, men hans
Skrivemaade meget bedre, end hans Søns. Dettv
pirrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
