Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trække end min, og det forbavsede mig en Del. I
Nærheden af Vognen gik der en Officer, som var iført
en lang Vaabenfrakke uden Epauletter og bar
Tscherkessernes spidse Pelshue. Han saa ud til at være en
halvhundrede Aar, og hans brune, vejrbidte Ansigt
røbede, at han i Aaringer havde været udsat for den
brændende kaukasiske Sol. Overskjægget var allerede
helt graat og svarede ikke rigtig til hans faste Gang
og ungdommelige Holdning. Jeg gik hen og hilste
paa ham, og det indbragte mig et Nik, som ledsagedes
af en vældig Røgsky fra hans lille sølvbeslaaede Pibe.
— Naa, vi skal nok samme Vej! sagde jeg.
Han nikkede igjen uden at sige et Ord.
— De agter Dem vel til Stavropol?
— Ja, jeg rejser i Tjenesteanliggender. Jeg har
hele Vognen fuld af Sager, som skal afleveres til
Bataillonen.
— Aa, sig mig engang, hvor kan det egentlig
være, at Deres Oxer har saa let ved at trække, medens
mine næsten ikke er til at drive ud af Stedet, skjønt
Førerne uafladeligt raaber og skriger til dem.
— De har nok ikke været længe i Kaukasus?
sagde han med et lunt Smil, der ledsagedes af et
undersøgende Blik.
— Nej, kun et Aars Tid!
Han trak igjen paa Smilebaandet, men sagde
intet.
— Naa, men hvad er da Grunden? spurgte jeg
atter.
— Jo, ser De, det er nogle rigtige Lurendrejere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
