Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der hvidt af Sne alle Vegne. Solen gled mere og
mere ned bag Horisonten, og saa snart den var
fuldstændig forsvunden, indtraadte Mørket øjeblikkelig og
uden nogen som helst Overgang, saaledes som det
altid er Tilfældet i Syden. Takket være Gjenskinnet
fra Sneen havde vi dog ingen Vanskelighed ved at
skjelne Vejen, som endnu stadig snoede sig op ad
Bjærgets Sider, men i jævnere Stigninger end før.
Jeg gav Ordre til, at min Koffert skulde lægges i
Vognen, lod Oxerne afløse af Heste og kastede et
sidste Afskedsblik ned i Dalen. Men jeg saa’ intet;
en tæt Taage, der bølgede frem fra alle Bjærgkløfterne,
tilhyllede den fuldstændigt, og end ikke en Lyd
derfra naaede op til mit Øre. Førerne omringede mig og
forlangte højrøstet Drikkepenge, men Kaptajnen raabte
saa truende til dem, at de skyndte sig at forsvinde.
— De Slyngler! sagde han. De véd ikke engang, hvad
Brød hedder paa Russisk, men Ordet Drikkepenge, det
har de hurtigt lært udenad. Nej, saa foretrækker jeg
Tatarerne — de rører aldrig Brændevin.
Vi havde endnu et Par Tusind Alen til Stationen.
Rundt omkring om os var der saa stille, at man vilde
have kunnet følge en Myg i Flugten blot ved at høre
dens Summen. Ud til venstre gabede der et dybt,
kulsort Svælg, og baade hinsides dette og foran os
tegnede de blaa, snedækte Bjærge sig mod den blege
Horisont, der endnu farvedes af Aftenrødens sidste,
døende Skjær. Paa den mørke Himmel begyndte
Stjærnerne allerede at tændes, og det var mig
paafaldende, at de stod langt højere end oppe hos os i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
