Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
hun gik og stod, og da jeg saa nøjere til, opdagede
jeg, at de tilhørte min garole Bekjendt, Kasbitsch.
Han hørte ganske vist hjemme i en af de Landsbyer,
som ikke havde underkastet sig vort Herredømme,
men han omgikkes os alligevel paa fredelig Vis, og
skjønt man havde ham mistænkt for allehaande Skjælms
streger og derfor holdt et vaagent Øje med ham, var
det dog endnu ikke lykkedes at gribe ham paa fersk
Gjerning. Han kom ofte til Fortet med Beder, som
han solgte os til en billig Pris, men han indlod sig
aldrig paa at prutte, og han vilde heller have ladet
sig hugge sønder og sammen end at slåa af paa, hvad
han forlangte. Det hed sig, at han nok holdt af at
strejfe rundt med Abrekerne 1), og sandt at sige havde
han ogsaa et slemt Røverfjæs. Men en ægte Dhjigita
var han: undersætsig, bredskuldret og saa behændig
som bare Fanden. Hans Beschmet 2) hang altid i Laser,
men hans lange Bøsse var indlagt med Perlemor og
Sølv, og hans Hest var berømt viden om for dens
Skjønhed og Udholdenhed. Et prægtigere Dyr kunde
man ikke tænke sig, og han var derfor ogsaa almindelig
misundt af de andre Dhjigitaer. Flere Gange havde
man gjort Forsøg paa at stjæle Karagjos — det hed
den nemlig — men det var endnu aldrig lykkedes.
Jeg seer den endnu ganske tydeligt for mig: den var
’) Abreker kaldes de Tschetschentser, der sætte over Terek
for at røve og plyndre paa den russiske Side af Floden.
0. A.
2) En tatarisk Kaftan, der naar ned over Knæene.
0. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
