Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Til henacl Midnat laa jeg saa stille som en Mus nede
i Kløften, men saa hørte jeg med ét Prusten, Vrinsken
og Hovslag langs Randen af denne. Det var Karagjos,
min trofaste Ven og Kammerat, jeg gjenkjendte den
strax paa Stemmen. Fra det Øjeblik af har vi været
uadskillelige. »
Jeg kunde tydelig høre, at han klappede Hesten
paa dens glatte Hals og gav den forskjellige ømme
Kjælenavne.
«Hvis jeg ejede en Flok paa tusinde Hopper,»
sagde Asamat, «vilde jeg gjærne give dem alle i Bytte
for din Karagjos.»
«Men det gik jeg nu ikke ind paa», svarede
Kasbitsch ligegyldigt.
«Hør Kasbitsch,» hviskede Asamat i en indsmig
rende Tone, «du har et godt Hjærte og er en tapper
Dhjigita. Du er modig og uforfærdet, men min Fader
er saa bange, at han ikke engang tør lade mig slippe
•op i JBjærgene. Naa, giv mig nu din Hest, saa skal
jeg gjøre alt, hvad du vil. Jeg er villig til at stjæle
min Faders bedste Bøsse, hans Krumsabel — alt, hvad
du overhovedet peger paa. Og jeg vil lade dig vide,
&t hans Sabel er en ægte Damascener af fineste Staal.
Blot du fører Skarpen hen til Haanden, trænger den
af sig selv ind i Kjødet, og selv din Panserskjorte
hugger den igjennem som Sytraad. »
Kasbitsch svarede ikke.
«Strax den første Gang jeg saa din Hest,» ved
blev Asamat, «foregik der noget uforklarligt i mig.
Da jeg saa den flyve hen over Klippestykker og Sten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
