Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
dem ud i Baggaarden. Kun faa Øjeblikke efter hørte
jeg et gyseligt Spektakel inde i Hytten, og Grunden
til al denne Hurlumhej var følgende. Asamat var
kommen løbende ind, havde vist sin sønderrevne Kaftan
og fortalt, at Kasbitsch vilde myrde ham. Alle for
ud med Bøsserne i Haanden, og nu gik det løs med
Skrigen, Skraalen og Skydning, men Kasbitsch, som
allerede sad i Sadlen, banede sig Vej gjennem Mængden
ved Hjælp af sin Krumsabel og naaede ud i Landsby
gaden. «Det er en farlig Spøg at være til Gilde hos
Fremmede, der har drukket Forstanden bort!» sagde
jeg til Grigorij Aleksandrovitsch og greb ham ved
Armen. «Lad os se at komme bort snarest muligt!»
«Aa, lad os dog vente lidt og se, hvad det ender
med!» foreslog han.
«Ja, det ender med Forskrækkelse, » sagde jeg,
«for hos disse Asiater gaar det altid saaledes til, at
de først drikker sig fulde i Busa og dernæst gaar løs
paa hverandre med Dolke og Sabler.» — Naa, saa
satte vi os op paa vore Heste og red hjem.
— Men hvorledes gik det Kasbitsch? spurgte jeg
noget utaalmodigt.
— Aa, den Slags Fyre slipper altid godt fra det!
svarede han og dråk sit Glas ud. — Han undslap
naturligvis.
Men blev han da ikke saaret?
— Ja, Gud maa vide det! De er sejglivede, disse
Tschetschentsere. Jeg har set enkelte af dem, der var
saa gjennemhullede af Bajonetstik som en Si, og som
dog vedblev at hugge om sig med Sabelen. — Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
