Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
saa er, giver jeg dig øjeblikkelig din Frihed og lader
dig drage hjem.» — Hun skjælvede næsten umærke
ligt og rystede paa Hovedet. — «Eller er jeg dig mod
bydelig? Hader du mig?» — Hun sukkede dybt. —
«Men hvad er der da? Forbyder din Tro dig maaske
at elske mig?» — Hun blegnede, men tav stadig. —
«Stol paa, at Allah er den samme for alle Nationer
og Folkestammer, og naar han tillader mig at elske
dig, hvorfor skulde han saa forbyde dig at gjengjælde
mine Følelser?» — Hun saa ham opmærksomt ind i
Ansigtet, og hendes Øjne udtrykte baade Tvivl og
Haab. Ja, De skulde have set dem! De lyste som to
Stjærner.
«Hør nu, kjære, søde Bela,» vedblev han. «Du
ser jo dog, hvor højt jeg elsker dig, og hvor rede jeg
er til at gjøre alt for at opmuntre dig. Jeg har kun
det ene Ønske, at du maa blive lykkelig, og hvis du
virkelig stadig vil græmme dig, saa tåger jeg min Død
derover. Sig mig, tror du dog ikke, at du kan blive
lidt gladere?» — Hun sad først i dybe Tanker uden
at vende sine mørke Øjne fra ham, og derpaa smilede
hun venligt og nikkede som Tegn paa sit Samtykke.
Han trykkede hendes Haand og søgte at overtale hende
til et Kys, men hun vægrede sig derved og gjentog
Gang efter Gang: «Nej, nej! Hvorfor det?» Og da han
blev mere og mere indtrængende i sine Bønner, for
hun sammen og brast i Graad. «Ja, jeg er jo din
Fange og din Slavinde,» sagde hun omsider med taare
fyldte Øjne, «og følgelig kan du tvinge mig dertil.»
Grigorij Aleksandrovitsch slog sig med Haanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
