- Project Runeberg -  Vor Tids Helt /
43

(1897) [MARC] Author: Michail Lermontov Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

43
for Panden og ilede ud af Døren. Da jeg kom ind til
ham, gik han op og ned ad Gulvet med korslagte Arme
og en mørk Mine. «Men hvad er der dog i Vejen, min
Ven?» spurgte jeg ham. «Aa, det er en Djævel og
ikke en Kvinde,» svarede han, «men hun skal alligevel
blive min, det giver jeg dig mit Ord paa!» Jeg rystede
paa Hovedet. «Skal vi vædde?» sagde han. «Inden
en Uge er hun min!» — «Ja, lad gaa!» svarede jeg,
gav ham Haandslag derpaa og gik saa min Vej.
Næste Morgen tidlig afsendte han en Underofficer,
som skulde besørge forskjellige Indkjøb for ham i
Kisljar, og endnu samme Dags Aften vendte hans Til
lidsmand tilbage med en hel Ladning kostbare per
siske Silketøjer, indvirkede med Guld og Sølv.
«Naa, hvad mener De nu, Maksim Maksimitsch?»
sagde han, medens han pegede paa alle disse Herlig-
heder, der laa foran ham paa Bordet. «Tror De virke
lig, at der findes en eneste asiatigk Kvinde, som kan
holde Stand mod et saadant Batteri?» — «Aa, De
kjender ikke Tscherkesserinderne!» svarede jeg. «De
er af en hel anden Kaliber end Grusierinderne og
Tatarkvinderne og vidt forskjellige fra dem, baade
hvad Tænkemaade og Opdragelse angaar. » Grigorij
Aleksandrovitsch svarede ikke, men smilede med en
vantro Mine og fløjtede en lystig Marsch.
Det viste sig imidlertid, at jeg havde Ret, thi
Gaverne virkede kun halvt. Hun blev ganske vist
venligere imod ham og mere tillidsfuld, men det var
ogsaa det hele, og han besluttede derfor at gribe til
et sidste og afgjørende Middel. En Morgenstund gav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:59:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vortids/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free