Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
havde gjennemstrejfet hele Omegnen for at finde Datteren.
Det var i Skumringen, hans Ledsagere var bleven
noget tilbage, og han selv red ganske langsomt og i
ctybe Tanker. Da han kom forbi det Krat, hvor
Kasbitsch havde skjult sig, dukkede denne pludselig
frem fra Buskadset, sprang med en Kats Behændighed
op paa Bagparten af hans Hest og gav ham et Dolke
stød, saa han trillede ned paa Jorden. Saa snart
han havde faaet Has paa den Gamle, greb han selv
Tøjlerne og sprængte afsted. Nogle af Fyrstens Dhjigi
taer, som havde set det hele paa Frastand, satte
strax efter ham, men det lykkedes dem ikke at ind
hente Fjøren.
— Se, se! Han vilde altsaa baade have Hævn og
Erstatning for sin Hest! sagde jeg og saa hen paa
Fortælleren.
— Ja, og efter deres Maade at se Tingene paa,
svarede Kaptajnen, var han ogsaa fuldstændig berettiget
dertil.
Hans Bemærkning slog mig, thi den kom som
et ægte Vidnesbyrd om den i os Russere nedlagte Evne
til at gaa ind paa de Folkeslags Tænkesæt, som Skæbnen
har henvist os til at leve imellem. Om denne Egen
skab fortjener Ros eller Dadel, skal jeg ikke indlade
mig paa at diskutere, men sikkert er det, at den
viser vor Folkeaands store Modtagelighed og Bøjelighed,
samt en lykkelig Gave til at se bort fra det slette
og daarlige, hvor dette er saa nøje sammenknyttet
med det gode, at det ikke kan udskilles derfra.
Vi havde imidlertid drukket vor The, og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
