Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
saa langt Øjet naaede, var den stadig i Stigning, ind
til den endelig forsvandt i den store, kulsorte Sky,
der endnu rugede oppe over Gut-Bjærget som en
Kæmpegrib, der sidder og lurer paa sit ’Bytte. Sneen
knirkede under vore Fødder, og Luften blev efterhaanden
saa tynd og let, at det prikkede i Brystet, hver Gang
jeg trak Vejret. Blodet steg mig hvert Øjeblik til
Hovedet, men det rullede langt livligere i mine Aarer
end ellers, og jeg følte mig forunderlig glad og løftet
ved Tanken om, at jeg var saa højt oppe over Verden
og dens Larm. Jeg indrømmer gjærne, at der var
noget barnligt i denne Glæde, men naar man vender
Livet og dets Gøgl Ryggen og fordyber sig i Naturen,
bliver man uvilkaarlig som et Barn. Alt det paatagne
og tillærte i en tåger Flugten, og Sjælen bliver lige
saa oprindelig, som den en Gang bar været, og som
den formodentlig atter, en Gang vil blive. Den, der
som jeg har haft Lejlighed til at strejfe rundt mellem
øde Bjærge, fordybe sig i deres fantastiske Former og
f}dde sine Lunger med den friske, livsvækkende Luft,
som strømmer en i Møde fra alle Kløfter og Slugter,
lian vil ogsaa forståa min Trang til at skildre og af
male de vidunderlige Billeder, der aabner sig for ens
Øjne, naar man vandrer om mellem store, snedækte
Vidder. — Naa, endelig naaede vi da Toppen af
Bjærget, hvor vi standsede et Øjeblik for at se os .om.
Over os hang den store, uhyggelige Sky, hvis kokle
Pust varslede om en nær forestaaende Storm, men ude
i Øst var Himlen saa klar og gylden, at vi — det
vil sige Kaptajnen og jeg — ganske glemte det Uvejr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
