Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
vare dygtig udasede, vi selv rystede af Kulde, og Sne
stormen tiltog stadig i Styrke. Den hylede og peb
ligesom hjemme hos os, men den gav sig langt mere
ynkeligt og tudede saa bedrøveligt, at man blev helt
mod i Hu ved at høre derpaa. — Ogsaa du, stakkels
Forviste, tænkte jeg, græder af Længsel efter de store,
vide Stepper, hvor du frit kunde tumle dig og brede
dine kolde Vinger, medens du her har det lige saa
snævert og indelukket som Ørnen, der larmende og
skrigende farer løs paa Jærnstængerne i sit Bur.
— Det lover ikke godt! sagde Kaptajnen. Vi
kan ikke se en Haand for os paa Grund af Snetyk
ning og Taage, og inden vi véd et Ord af det, dratter
vi ned i Afgrunden eller bliver stikkende i en Drive.
Men selv om vi lykkelig og vel naaer Foden af Bjærget,
tror jeg ikke paa, at vi kommer over Baydåra Floden
i det Vejr. Jo, vi er vel rejste i dette forbandede
Asien ! Det gaar med Floderne her som med Menneskene
man kan ikke stole paa dem.
Folkene raabte, skreg og piskede paa Hestene,
men disse prustede, saa Skummet fløj dem ud af
Næseborene, stemmede Bagparten mod Hammelen og
var ikke til at drive ud af Stedet. Her var gode
Raad dyre.
— Hør, Deres Velbaarenhed, sagde en af Kuskene
til mig i en ynkelig Tone, De kan da nok indse, at vi
ikke naaer til Kobi i Dag. Skal vi ikke heller dreje
af til venstre, mens det er Tid endnu? Kan De se de
sorte Prikker der henne paa Bjærgskraaningen? Det
er nogle Hytter, som de Rejsende plejer at ty ind i,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
