Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Hoved med, hvad jeg dog skulde finde paa for at
trøste og opmuntre hende; men hvor megen Umage
jeg end gjorde mig, lykkedes det mig dog ikke at
hitte paa noget. let helt Kvarter sad vi saaledes begge
uden at sige et Ord, og det var højst pinligt, kan
De tro.
Endelig, langt om længe, sagde jeg til hende:
«Hør skal vi ikke gaa os en lille Tur paa Volden?
Det er det dejligste Vejr, man kan tænke sig!» Og
det var ogsaa en aldeles henrivende Septemberdag ;
Solen skinnede, Luften var kølig og forfriskende og
Belysningen saa klar, at alle Bjærgene tegnede sig
tydeligt mod Himlen. Vi gik saa op paa Volden,
hvor vi spaserede frem og tilbage uden at sige noget.
Omsider satte hun sig ned i Græsset, og jeg tog Plads
ved Siden af hende. Ja, nu bagefter er det helt
løjerligt at tænke sig, at jeg gamle Karl saaledes fulgte
hende alle Vegne og passede paa hende, som om jeg
kunde have været hendes Barnepige.
Vort Fort laa meget højt, og man havde en glim
rende Udsigt derfra. Ud til højre strakte der sig en
vid Slette, som var gjennemskaaren af flere Kløfter og
endte i en Skov, der strakte sig helt op ad Bjærg
skraaningerne. Hist og her inde mellem Træerne
hvirvlede Røgen op fra Aulerne, og nede paa Sletten
boltrede større og mindre Hesteflokke sig i det frodige
Græs. Ud til venstre snoede der sig en lille Flod
neden for nogle kratbevoxede , stenede Højder, der
vare Udløbere fra selve Hovedbjærgkjæden, hvis høje
Tinder lyste i Horisonten. Vi sad iet Hjørne af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
