Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Bastion og kunde saaledes overse alt til begge Sider.
Pludselig fik jeg Øje paa en Mand, der kom ridende
ud af Skoven og styrede lige mod Fortet. ’ Han jagede
hen over Sletten, og da han naaede Floden, der
laa tre eller fire Hundrede Alen fra os, begyndte
han at galopere rundt, som om Fanden var i Hælene
paa ham. «Hvad Pokker gaar der dog af ham?»
sagde jeg. «Hør Bela, du har yngre Øjne end jeg,
kan du ikke sige mig, hvad det er for en Dhjigita?
Jeg gad dog nok vidst, for hvis Skyld han gjør alle
de KunsterI»
Hun saa1 derhen og raabte øjeblikkelig: «Det er
Kasbitsch ! »
« Aa , er det ham , den Røver ! Saa har han
sikkert ondt i Sinde!» sagde jeg, og efter at have
set lidt nøjere paa ham kunde jeg da ogsaa gjen
kjende baade hans brune Fjæs og hans lasede Beschmet.
« Det er min Faders Hest ! » hviskede Bela og greb
min Arm, og skjønt hun rystede som et Æspeløv, saa
jeg dog, at hendes Øjne skød Lyn.
«Aha!» tænkte jeg. «Naturen fornægter sig ikke.
Man mærker nok, at du har Røverblod i dig, min
Tøs!» — «Kom lidt her hen!» raabte jeg til Skild
vagten, som gik frem og tilbage i Nærheden af os.
«Se engang dit Gevær efter, min Ven, og skyd mig
saa den Karl ned af Hesten. Rammer du ham, vanker
der en Sølvrubell»
«Javel, Deres Velbaarenhed ! » svarede han. «Men
naar han blot vikle holde sig rolig et Øjeblik!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
