Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
for mit Vedkommende kun var min Indbildningskraft
og min Forfængelighed, der var med i Spillet. Mit
Hjærte havde slet intet med disse saakaldte Forelskelser
at gjøre. Saa begyndte jeg at læse og studere, men
det opgav jeg ogsaa, for Livet lærte mig snart, at
Kundskaber hverken giver Berømmelse eller Lykke.
Jeg saa allerede den Gang klart, at den uvidende
Hob er lykkeligere end alle vi andre, og at der kun
hører en vis Portion Held til at blive hædret og be
rømt. Naa, jeg blev omsider saa led og kjed af det
hele, at jeg lod mig forsætte til Kaukasus. Jeg
havae haabet, at Bjærgboernes Kugler skulde have
kureret mig for min Livslede, men efter en Maaneds
Forløb var jeg allerede saa vant til Projektilernes
Hvislen og Piben, at denne Musik oprigtig talt ikke
gjorde stærkere Indtryk paa mig end Myggenes Summen,
og jeg følte mig saa endnu mere fortvivlet end før,
da jeg nu næsten havde opgivet ethvert Haab om at
finde noget som helst Indhold i Livet. Saa var det,
at jeg saa Bela, og da jeg første Gang holdt hende i
mine Arme og kyssede hendes sorte Lokker, indbildte
jeg Taabe mig, at hun var en Engel, som en barm
hjærtig Skjæbne havde sendt her ned for at trøste mig.
Men jeg tog atter fejl. En saadan halvvild Piges
Kjærlighed er ganske vist noget mere værd end en
fornem Dames, men hendes Uvidenhed og Enfoldighed
bliver dog i Længden lige saa kjedelig som den andens
Koketteri og Beregning. Paa en vis Maade elsker jeg
hende jo nok endnu: jeg er hende taknemmelig for
nogle faa uendelig lykkelige Øjeblikke og vilde med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
