- Project Runeberg -  Vor Tids Helt /
67

(1897) [MARC] Author: Michail Lermontov Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

67
Saa var det en Gang, at Petschorin tiggede og
plagede mig om at tåge med ham ud paa Vildsvine
jagt. Jeg sagde først længe Nej, for jeg har aldrig
sat synderlig Pris paa den Slags Adspredelser, men
omsider lod jeg mig dog overtale og gjorde ham Følge.
Vi tog en fem, sex Soldater med os og red ud tidlig
om Morgenen. Lige indtil Klokken ti strejfede vi om
i Rør og Buskads, men al vor Søgen var forgjæves —
vi traf ikke et eneste Stykke Vildt. «Aa, lad os
heller ride hjem igjen!» foreslog jeg. «Det er jo dog
klart, at vi ikke har Held med os i Dag.» Men skjønt
vi var dødtrætte, og Solen brændte som Ild, vilde han
dog ikke høre Tale om, at vi drog hjem uden Udbytte.
For saadan var han nu engang, naar han først havde
sat sig noget i Hovedet, skulde det med Djævels Vold
og Magt føres igjennem; man mærkede nok, at han
maatte være bleven slemt forkjælet som Barn. Endelig,
ved Middagstid, stødte vi paa et af disse forbandede
Vildsvin, og vi brændte saa begge løs. Men Godmorgen!
Ingen af os traf, og Bæstet smuttede ind mellem
Rørene, hvor det forsvandt. Nej, det var en uheldig
Dag! Naa, saa pustede vi da lidt ud og begav os
derefter paa Hjemvejen.
Vi red Side om Side i rolig Skridtgang og uden
at sige et Ord. . Da vi nærmede os Fortet, som Krattet
dog endnu skjulte for vore Øjne, hørte vi pludselig et
Skud, og vi saa da paa hinanden grebne af samme
Mistanke. Over Hals og Hoved sprængte vi afsted i
Retning af Lyden, og vi opdagede nu oppe paa Volden
en hel Del Soldater, der alle kiggede efter en Rytter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:59:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vortids/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free