Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
som jagede hen over Sletten med noget hvidt tværs
over Sadlen. Grigorij Aleksandrovitsch udstødte et
vildt Hyl, rev sin Bøsse ud af Hylsteret og satte endnu
mere Fart paa, og jeg fulgte efter ham, saa godt jeg
kunde.
Vore Heste, som takket være den uheldige Jagt
ikke vare synderlig anstrængte, fløj afsted under os,
og for hvert Øjeblik, der gik, kom vi ogsaa Rytteren
nærmere. Jeg opdagede omsider, at det var Kasbitsch,
vi havde foran os, men hvad det var, han førte med
sig paa Sadlen, kunde jeg ikke blive klog paa. «Det
er Kasbitsch!» raabte jeg til Petschorin, som svårede
med et Nik og gav sin Hest af Pisken.
Om det nu laa i, at Kasbitschs Hest var udmattet,
eller at den ikke duede noget, nok er det, at der ikke
var synderlig Fart i den, og vi halede ogsaa saa stærkt
ind paa ham, at han omsider kun havde et Forspring
paa en Snes Alen. Jeg bilder mig ind, at han i dette
Øjeblik har savnet sin Karagjos.
Medens vi red saaledes, alt hvad Remmer og Tøj
kunde holde, lagde Petschorin pludselig sin Bøsse til
Kinden. «Nej, lad være!» raabte jeg ivrigt. «Gjem
heller paa Skuddet!» — Ja, den Ungdom, den Ungdom,
den lader nu altid Hidsigheden løbe af med sig. Men
det var for sent. Skuddet knaldede allerede, og Kuglen
knuste Hestens ene Bagben ; Dyret gjorde dog endnu et
Par Spring, men derpaa snublede det og styrtede.
Kasbitsch sprang af, og vi saa nu, at han holdt en
Kvindeskikkelse indhyllet i et langt, hvidt Slør i sine
Arme. Det var Bela, den Stakkel! Han skreg noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
