Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Naa, men desuden var han jo, som jeg allerede har
fortalt Dem, forelsket i hende allerede fra gammel Tid.
— Naa, saa hun maatte altsaa af med Livet?
— Ja, men hun led meget forinden, og det gjorde
vi andre, som saa paa hende, for den Slags Skyld
ogsaa. Henad 10 kom hun endelig til sig selv, og i
samme Nu som hun slog Øjnene op, kaldte hun paa
Petschorin.
«Ja, her er jeg —; lige ved Siden af dig, min
Skat,» svårede han og tog hendes Haand.
«Jeg dør!» sagde hun og lukkede igjen Øjnene.
Vi søgte at trøste hende og fortalte, at Lægen
havde erklæret, at hun nok vikle komme sig igjen.
Men hun rystede blot paa Hovedet og vendte sig om
mod Væggen; hun vilde saa nødig dø, den Stakkel.
Om Natten begyndte hun at fantasere. Hendes
Hoved brændte som Ild, og hele hendes Legeme rystede
af Feber. Hun talte usammenhængende Ord om
Faderen og Broderen og blev ved at sige, at hun vilde
hjem — til Bjærgene. Om Petschorin snakkede hun
ogsaa en hel Del, og hun gav ham forskjellige ømme
Navne, men bebrejdede ham dog alt imellem, at han
ikke mere holdt af hende.
Han sad og hørte paa hende med Hænderne for
Ansigtet, men jeg saa ikke en Taare i hans Øjne.
Om det nu kom af, at han ikke kunde græde, eller
kun skyldtes hans ualmindelige Evne til at beherske
sig, véd jeg. ikke, men saa meget er vist, at jeg aldrig
har set noget mere bedrøveligt end Belas fortvivlede
Kamp med Døden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
