Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
og tilbage og rev Forbindingen af, saa at Blodet væl
tede ud af Saaret. Efter at hun igjen var bleven
forbunden, fik hun et Øjeblik Ro, og hun bad saa
Petschorin om et Kys. Han lagde sig paa Knæ foran
hende, løftede hendes Hoved lidt op fra Puden og
trykkede sine Læber mod hendes. Hun slog sine
skjælvende Arme om hans Hals og knugede ham tæt
ind til sig, ret som om hun i dette Kys vilde give
ham hele sin Sjæl. Ak ja, det var en Lykke for
hende, at hun døde, thi hvad skulde der være bleven
af hende, hvis han senere havde vendt hende Ryggen.
Og det vilde han ganske sikkert have gjort.
Hele Formiddagen laa hun ganske stille hen og
fandt sig taalmodigt i, at Doktoren fornyede hendes
Omslag og fyldte hende med Mikstur. «Men hvad er
det dog for Kunster?» sagde jeg til ham. «De har
jo selv erklæret, at hun ikke kan leve, hvorfor vil De
saa plage hende uden Nytte?» — «Jo, ser De, Maksim
Maksimitsch,» svarede han, «det er dog alligevel bedst
at have sin Samvittighed fri.» — Ha, ha! Det var
en rar Snak, ikke sandt?
Ud paa Eftermiddagen begyndte hun at pines af
en ulidelig Hede og Tørst. Vi lukkede alle Vinduer
op, men det hjalp ikke noget, for der var endnu var
mere udenfor end inde i Stuen. Saa prøvede vi at
give hende Is paa Hovedet, men det havde heller
ingen Virkning. Jeg vidste, at denne skrækkelige
brændende Tørst var et sikkert Tegn paa, at Døden
nærmede sig, og jeg sagde det til Petschorin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
