Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maksim Maksimitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
fuldt ventede Petschorin. Obersten fulgte sin Ledsager
hen til Herberget, hvor han tog Afsked med ham, og
gik derpaa sin Vej. Jeg var nu ganske sikker i min
Sag og skyndte mig at sende en af Invaliderne afsted
efter Maksim Maksimitsch.
Tjeneren kom hen til Petschorin, meldte ham, at
der om lidt vilde blive spændt for, og rakte ham et
Eyldt Cigaretui. Efter at Fyren havde faaet forskjellige
Ordrer, forsvandt han igjen, og Petschorin tændte saa
en af sine duftende Manillaer, gabede et Par Gange
og dumpede ned paa Bænken, som Maksim Maksimitsch
nylig havde forladt. Jeg fik saaledes Lejlighed til at
iagttage ham nøjere, og jeg skal nu forsøge at give
en Beskrivelse af ham. Han var af Middelhøjde, og
hans slanke, velbyggede Skikkelse og brede Skuldre
røbede en stærk Konstitution, som var i Rtand til at
trodse et omflakkende Livs Strabadser og et Ophold
under alle Zoner, og som hverken stærke Sindsbevæ
gelser eller Hovedstadslivets Udskejelser havde kunnet
nedbryde. Hans støvede Fløjels Rejsejakke var kun
knappet forneden, og jeg fik saaledes Lejlighed til
at gjøre den lagttagelse, at hans Linned var blændende
hvidt, et af de sikre Kjendetegn, der adskiller den
Udvalgte fra Hoben. Hans Handsker, der var noget
medtagne af Tiden, sad som støbte om hans lille,
aristokratiske Haand, og da han tog den ene af, for
bavsedes jeg over, hvor fine og hvide hans Fingre vare.
Medens han gik hen over Torvet, havde jeg faaet
Lejlighed til at observere, at hans Gang var skjødesløs
og indolent, og det var heller ikke undgaaet min Op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
