Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maksim Maksimitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Afmarsch om en halv Time, og jeg gav derfor Ordre
til, at der skulde spændes for. Kaptajnen kom først
ind, da jeg havde faaet Overtøjet paa, men han gjorde
end ikke Mine til at samle sine Sager sammen.
«Skal De ikke med, Maksim Maksimitsch?» spurgte
jeg forbavset.
«Nej!» svarede han kort.
«Ih, men hvorfor ikke?»
«Jo ser De, Højstærede, jeg har endnu ikke faaet
Kommandanten i Tale; og jeg har nogle Brevskabei\
som jeg skal aflevere personlig til ham.»
«Men De var jo hos ham i Morges.»
«Ja, vel var jeg det,» svarede han i en undvigende
Tone, «men jeg traf ham ikke hjemme, og jeg gad ikke
vente paa ham.»
Jeg forstod hans Ærgrelse og Harme. Den stak
kels Kaptajn havde for første Gang i sit Liv tilsidesat
Tjenestens Interesser for sine egne, og dette store Offer
var blevet belønnet med den sorteste Utak.
«Det gjør mig meget ondt, at vi skal skilles saa.
pludseligt!» sagde jeg til ham og saa’ ham venligt ind.
i Ansigtet.
«Ja, vi gamle Fyre, som intet har lært og intet
véd, maa vel ogsaa helst holde os for os selv i Stedet,
for at rende i Hælene paa Ungdommen. I Unge, der
har bevæget jer i Verden, ser os jo dog alligevel over
Hovedet. Saa længe I er udsat for Tscherkessernes
Kugler, kan man endda have at gjøre med jer, men,
træffer man jer senere, skammer I jer ligefrem ved at.
række en gammel Kammerat Haanden.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
