- Project Runeberg -  Vor Tids Helt /
121

(1897) [MARC] Author: Michail Lermontov Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tamán

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121
Der paakom mig en Fornemmelse af, at det var
den samme Stemme, jeg havde hørt om" Natten, og
jeg faldt saa et Øjeblik i Staver. Da jeg atter kiggede
op, var den unge Pige borte, og lidt efter for hun
forbi mig syngende og knipsende med Fingrene. Hun
løb over til den Gamle, og i samme Nu som hun var
kommen inden for Døren, hørte jeg en heftig Ordstrid,
der endte med, at Kællingen skjændte og Pigebarnet
10. Faa Øjeblikke efter flagrede hun igjen hen over
Gaarden, og da hun naaede i Højde med mig, stand
sede hun pludselig og stirrede mig ind i Øjnene,
hvorpaa hun gik langsomt ned ad Baadehavnen til.
Men dermed var Historien ikke forbi, thi om Efter
middagen indfandt hun sig igjen uden for min Hytte,
hvor hun opførte en hel Forestilling, idet hun sang,
dansede og sprang omkring paa den mærkeligste Maade.
Det var virkelig et højst forunderligt Væsen. Hendes
Øjne, der syntes at eje Magnetens Tiltrækning,. søgte
hele Tiden hen til mine med et spørgende Udtryk,
men saa. snart jeg begyndte at tale til hende, skyndte
hun sig bort med et skjælmsk og hemmelighedsfuldt
Smil.
Det falder mig vanskeligt at beskrive hende. Hun
var langtfra smuk, men der var dog noget ved hende,
som i mine Øjne gjorde hende højst tiltrækkende.
Hun havde det, man kalder Race—Blod, og det er en
stor Ting baade hos Heste og hos Kvinder. Hvor der
er Race, viser det sig tydeligt i alt. Den røber sig i
Gangen, i Hændernes og i Føddernes Form, men frem
for alt i Næsens Linier. Jeg skal her i Forbigaaende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:59:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vortids/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free