Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tamán
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
«Ja, De har set saa meget og véd dog kun saa
lidt!» ytrede hun let henkastet. «Men den Smule,
De véd, beholder De vel nok for Dem selv.»
«Naa, saa det mener du!» svarede jeg og satte
samtidig mit Ansigt i de barskeste Folder. «Men
hvad siger du nu, hvis jeg gik hen og meldte det hele
til Kommandanten?»
Det gav et Sæt i hende, og derpaa udstødte hun
et lille Skrig og flagrede bort som en opskræmmet Fugl.
Denne spøgende Trusel skulde jeg ikke være frem
kommen med. Jeg havde den Gang ingen Anelse om
dens Følger, men senere fik jeg Lejlighed til at for
tryde, at jeg havde villet gjøre den unge Pige bange.
Saa snart det blev mørkt, lod jeg min Oppasser
sætte Thepotten over Ilden, og derpaa tændte jeg Lys,
satte mig hen ved Bordet og begyndte at smøge af
min Træpibe. Lige som jeg havde faaet drukket mit
andet Glas The, hørte jeg Døren knirke og lidt efter
den sagte Raslen af en Kjole og Lyden af Skridt bag
ved mig. Jeg for sammen og vendte mig om — det
var hende! Hun tog Plads lige over for mig uden at
sige noget og sendte mig et langt, ømt Blik, som
gjorde det fuldstændig af med mig. Hun lod ogsaa
selv til at være stærkt betaget, for hendes Ansigt var
dødblegt, og Barmen bølgede uroligt. Omsider begyndte
jeg dog at blive lidt kjed af denne Komedie, og jeg
besluttede derfor at bryde Tavsheden — ganske vist
paa en temmelig prosaisk Maade — ved at byde hende
en Kop The, men inden jeg naaede saa vidt, sprang
hun op, slyngede sine Arme om min Hals og trykkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
