Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Verner er lille af Væxt, mager og spinkel som et
Barn. Hans ene Ben er lidt kortere end det andet
ligesom Byrons, og hans Hoved er altfor stort i For
hold til den øvrige Del af Legemet. Sit Håar holder
han altid kortklippet, og man kan saaledes tydelig se
alle Fremstaaenheder paa hans Hovedskal, hvis hele
Bygning vilde forbavse en Frenolog, fordi den frem
viser den mærkeligste Blanding af fuldstændig mod
satte Egenskaber og Tilbøjeligheder. Hans smaa, sorte
Øjne, der altid ere i Virksomhed, synes at ville trænge
ind i ens inderste Tanker. Han er til enhver Tid sirligt
og smagfuldt klædt paa, og hans smaa, magre Hænder
præsentere sig gjærne i gule Handsker. Men ellers
foretrækker han mørke Farver, og jeg har da heller
aldrig set ham i andet end sort Frakke og Vest.
Blandt de yngre i sin Bekjendtskabskreds gaar han
almindelig under Navnet Mefistofeles, og skjønt han
tilsyneladende føler sig ilde berørt deraf, tror jeg dog,
at han i sit stille Sind glæder sig over, at man op
fatter ham som en dæmonisk Natur. Vi fandt hurtigt
hinanden og blev ogsaa ret intime, men dog ikke
det, man kalder Venner. Jeg indlader mig i det hele
taget aldrig paa Venskab. Det er efter min Mening
et usundt Forhold, fordi den ene af Parterne altid
bliver den andens Slave. Men en Slave duer jeg ikke
til at være, og den bydende ønsker jeg ikke at være,
naar jeg samtidig skal spille Komedie og lade, som
om jeg ikke er det.
Mit første Bekjendtskab med Verner stiftede jeg
i Byen S., hvor jeg traf ham i et stort og yderst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
