Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
mindre intrikate Spørgsmaal, lige indtil vi mærkede,
at vi gjensidig ironiserede over hinanden. Naar
vi var kommen paa det Punkt, saa’ vi hinanden
forstaaende ind i Øjnene ligesom to Augurer, lo og
skiltes særdeles veltilfredse med Aftenens Udbytte.
Jeg laa paa Sofaen med Hænderne under Hovedet
og kiggede op i Loftet, da Verner traadte ind. Han
stillede sin Stok hen i en Krog, gled ned i en Læne
stol og fortalte mig, at det var meget varmt udenfor.
Jeg svarede, at Fluerne generede mig en Del, og der
paa sad vi begge i længere Tid uden at mæle et Ord.
«Hør, kjære Doktor,» sagde jeg endelig, «De maa
indrømme mig, at der vikle være meget kjedeligt her
paa Jorden, hvis der ikke var Dumrianer til. Se her
sidder nu for Exempel vi to og siger hverken Bu eller
Bæ, blot fordi vi er alt for kloge. Vi véd saa ud
mærket godt, at der ikke gives den Ting, som man
ikke kan disputere om i det uendelige, og derfor ind
lader vi os heller aldrig paa den Dumhed. Vi kjender
begge hinandens inderste Tanker, og blot den ene lader
falde et Ord, er den anden strax fuldstændig med.
Jeg er en aaben Bog for Dem, og De for mig. I det
hele taget er vi to Alen af et Stykke: vi græder, naar
andre ler, ler, naar andre græder, og bryder os sandt
at sige ikke om andet end os selv. For vort Ved
kommende kan der ikke godt være Tale om en gjen
sidig Udvikling af Følelser og Tanker, thi enhver af
os véd jo om den anden, hvad han bryder sig om at
vide, og følgelig kan vi spare os al videre Ulejlighed.
Skal vi overhovedet kunne tale sammen, maa det være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
