Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
«De kjender hende! Deres Hjærtes Banken røber
Dem ! »
«Ja, nu er det Deres Tur at triumfere!» svårede
jeg. «De har gættet rigtigt, men jeg haaber, at De
ikke vil forraade mig. Jog har endnu ikke truffet
hende her nede, men i det Billede, De har tegnet,
gjenkjender jeg en Dame, som en Gang har staaet
mit Hjærte nær. — Men tal ikke et Ord til hende om
mig, og hvis hun skulde komme med Spørgsmaal, der
angaar min Person, beder jeg Dem om at give mig
saa slet et Skudsmaal som muligt!»
«Ja, som De vil!» svårede Verner og trak paa
Skuldrene.
Saa snart han var gaaet, foixtybede jeg mig i
mine egne bedrøvelige Tanker. Var det Skæbnen, der
atter førte mig og hende sammen, eller var hun rejst
her ned i den bestemte Hensigt at træffe mig? Jeg
følte, at jeg helst vilde være fri for at møde hende
igjen. Men var det ogsaa hende? — Ja, utvivlsomt!
En indre Stemme sagde mig det — og mine Anelser
har endnu aldrig narret mig.
Gid jeg kunde glemme! Men jeg kan det ikke.
Der gives sikkert ikke et Menneske, der er saa stor
en Slave af sin Fortid som jeg. Alt, hvad der minder
mig om svundne Sorger eller Glæder, anslaar en
smertelig Stræng i min Sjæl og fremkalder en syge
lig Efterklang, Hvad er jeg? —En Ulykkelig, der
gjemmer Erindringens Kvaler i sit Hjærte!
Om Ettermiddagen, henad sex, gik jeg mig en
Tur paa Boulevarden, hvor der som sædvanlig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
