Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Han blev rød helt op over Ørene, men kroede
sig dog samtidig som en Gaardhane.
«O, Forfængelighed ! » tænkte jeg. «Du er den
Vægtstang, som Arkimedes vilde have kunnet løfte
Jorden med.»
«Ja, du spøger som sædvanlig!» sagde han i en
Tone, der skulde lyde fornærmet. «Men du tror da
vel ikke, at du kan bilde mig ind, at en ung Dame,
som næsten slet ikke kjender mig, gaar hen og . . .»
«Herregud! — Véd du da ikke, at Kvinderne
kun elsker dem, som de ikke kjender!»
«Ja, det er meget muligt. Men jeg har ikke
et Øjeblik tænkt paa at forelske mig i hende. Jeg
indrømmer, at jeg kunde have Lyst til at komme i
hendes Hjem, fordi man efter Sigende har det ganske
behageligt der, men videre gaar jeg ikke i mine Øn
sker. Og det vilde da ogsaa være latterligt, hvis jeg
gjorde mig nogen som helst Forhaabning. Nej, det
overlader jeg til prøvede Erobrere som dig og dine
Lige. — Men å propos, véd du ogsaa, at hun talte
om dig i Gaar?»
« Se, se ! Saa ler allerede kommen saa vidt, at I
snakker sammen om andre. Naa, men hvad sagde
hun da?»
«Ja, du skal nu ikke glæde dig for tidligt. Ser
du, hun og jeg kom tilfældigt til at tale sammen, da
vi stod nede i Brøndpavillonen, og efter at vi havde
vexlet et Par Ord, sagde hun: «Aa, sig mig, hvem
er egentlig den Herre med det übehagelige, gjennem
trængende Blik — jeg mener ham, som De gik med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
