Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
eller maaske den Sygdom, som Franskmændene kalde
fiévre lente, en snigende Sot, der hører saa lidt hjemme
hos os, at vi ikke engang har noget Ord for den i
Sproget.
Uvejret overraskede os, medens vi sad i Grotten,
og holdt os derinde en god halv Times Tid. Hun
forlangte ikke, at jeg skulde tilsværge hende Troskab,
og spurgte heller ikke, om jeg havde elsket andre,
siden vi sidst skiltes, men skjænkede mig paa ny sit
Hjærtes fulde Fortrolighed uden til Gjengjæld at stille
en eneste Betingelse; og hun kan da ogsaa være sikker
paa, at jeg ikke skal svigte hendes Tillid. Hun ei
den eneste Kvinde i Verden, som jeg ikke vil være i
Stand til at bedrage. Jeg véd, at vi atter snart maa
skilles og maaske for bestandigt, men Mindet om hende
vil følge mig til min sidste Stund. Det har jeg ogsaa
tidligere sagt hende, og hun tror derpaa, skjønt hun
forsikrer det modsatte.
Da hun omsider gik, fulgte jeg hende med Øjnene,
lige til hendes lyse Hat skjulte sig inde mellem Buskene,
og i samme Nu, som hun var forsvunden, følte jeg et
smerteligt Stik i mit Hjærte, ganske som da hun for
Aaringer siden foiiod mig efter vort første Stævnemøde.
Men hvad betyder vel dette? Skulde jeg være bleven
ung igjen, eller er det blot et Minde om Ungdommen,
der sendes mig som en Slags Afskedsgave? — Nej
desværre, jeg er en Olding, skjønt jeg ser ud som en
ung Mand. Mit Ansigt er ganske vist blegt, men
det har ingen Rynker, mit Legeme er smidigt og
bøjeligt, Haaret lægger sig endnu i tætte Krøller om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
