Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
at vi endnu ikke har set noget til Dem ! » sagde hun
med sit venligste Smil. «Men De maa indrømme mig,
at De selv er Skyld deri. De er jo saa menneskesky,
at der ingen Ende er paa det. Gjør os nu den Glæde
at se op til os; det var jo dog muligt, at Luften i
min Salon kunde forjage Deres Spleen.»
Jeg gav hende intet Løfte, men svarede hende
med en af disse almindelige Sætninger, som man altid
har paa rede Haand for lignende Tilfældes Skyld.
Kvadrillen trak noget længe ud, men endelig be
gyndte Musikken da at spille op til Masurkaen, og
jeg satte mig saa hen ved Siden af den unge Fyrst
inde. I min Samtale berørte jeg ikke en eneste Gang
den pinlige Scene, der lige havde fundet Sted, men
underholdt hende saa livligt om andre Ting, at hun
rent glemte den Skræk, hun havde udstaaet. Hendes
smukke Ansigt opklaredes atter, og hun spøgte end
ogsaa flere Gange paa en højst indtagende Maade.
Jeg maa i det hele taget sige, at hun overtraf mine
Forventninger: hun var aandrig, men uden Spor af
Prætensioner, og alt, hvad hun sagde, kom paa en
yderst livlig og naturlig Maade. Da jeg slog paa, at
hun havde gjort et stærkt Indtryk paa mig, lige fra
den første Dag jeg saa hende, bøjede hun Hovedet og
rødmede let.
«Hvor De dog er et forunderligt Menneske!» sagde
hun med et tvungent Smil og fæstede sine Fløjelsøjne
paa mig.
«Ja, hvorfor det 9 Det er virkelig kun Frygten
for at forsvinde mellem alle Deres mange Tilbedere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
