Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
der har afholdt mig fra at gjøre Deres Bekjendtskab
tidligere. »
«Aa, ’ den Frygt kunde De have sparet Dem, for
de er alle saa kjedelige, at der ingen Ende er paa det.»
«Nej virkelig? — Alle uden Undtagelse?»
«Ja, alle!» svarede hun efter et Øjebliks Be
tænkning.
« Ogsaa min Ven Gruschnitskij ? »
«Er han virkelig Deres Ven?» spurgte hun lidt
tvivlende.
«Ja.»
«Nej — han kan absolut ikke henregnes til de
kjedelige.»
«Men maaske til de ulykkelige?» sagde jeg leende.
«Ja, netop. Og det ler De af?! Jeg kunde sandelig
ønske, at De maatte faa Lejlighed til at prøve, hvad
han nu’ »
«Men det behøves virkelig ikke. Jeg har selv
været Junker, og jeg vil sige Dem ligeud, at det var
den allerlykkeligste Tid i mit Liv.»
«Er han Junker?» sagde hun i en skuffet Tone.
«Og jeg, som har levet i den Tro, at »
«Aa, lad mig høre! Hvad har De troet?»
«Nej ikke noget. - Men hvem er den
Dame der henne?»
Hendes Ønske om at komme ind paa noget andet
var saa tydeligt, at jeg mente at burde imødekomme
det, og Gruschnitskij fik saa Lov til at hvile i Fred
under Resten af vor Samtale.
Saa snart Masurkaen var forbi, kjørte Fyrstinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
