Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Den 6. Juni.
I alle disse Dage er jeg ikke en eneste Gang
falden ud af min Rolle. Den unge Fyrstinde begynder
efterhaanden at finde mig underholdende og interessant,
og takket være det lille Indblik, jeg har givet hende
i mit Livs mange og mærkelige Tilskikkelser, betragter
hun mig nu som et Menneske, der staar uden for de
almindelige Regler. Jeg spotter over alt i Verden og
lader navnlig haant ad alt, hvad der hedder Følelser,
og jeg kan mærke, at det intimiderer hende ikke saa
lidt. Hun vover nu ikke længer i min Nærværelse at
afhandle sentimentale Materier sammen med Grusch
nitskij, og hun har endogsaa flere Gange besvaret hans
Udgydelser med et lille ironisk Smil. Jeg passer altid
at trække mig tilbage med en diskret Mine, naar han
nærmer sig hende. Første Gang blev hun glad der
over eller lod, som om hun blev det, anden Gang
blev hun vred paa mig, og tredje Gang — paa Grusch
nitskij.
«De maa have meget ringe Tanker om Dem selv,»
sagde hun til mig i Gaar, «siden De altid tror, at
jeg befinder mig bedre i Gruschnitskijs Selskab end i
Deres. »
«Det tror jeg ikke,» svarede jeg. «Men naar det
gjælder min Vens Lykke, ofrer jeg min egen.»
«Ja,» sagde hun sagte, «og min med!»
Jeg saa hende lige ind i Øjnene, satte et meget
alvorligt Ansigt op og talte ikke et Ord med hende
hele Resten af Dagen. Og det har sikkert virket, for
i Morges, da hun stod uden for Brøndpavillonen sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
