Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Den 22. Juni
Endelig er de da komne. Jeg sad netop ved
Vinduet, da jeg hørte Lyden ai’ Vognhjul, og mit
Hjærte bankede da saa heftigt, at jeg strax sagde til
mig selv, at det maatte være dem. Og min Forud
følelse skuffede mig heller ikke. Men hvad Pokker
gaar der dog af mig? Jeg skulde da vel aldrig være
forelsket? Ja, hvorfor ikke? Jeg er jo saa mærkelig
skabt, at man kan vente sig alt af mig.
Jeg spiste til Middag hos dem i Dag. Den gamle
Fyrstinde saa hele Tiden hen paa mig med et rørt
Smil og veg ikke et Øjeblik fra Datteren. En for
bandet Idé af hende! Vera er dygtig skinsyg, og hun
viser det ganske aabenlyst. Men det er gode Tegn,
thi hvad er en Kvinde ikke i Stand til at gjøre for
at krænke en Medbejlerske. Jeg mindes saaledes godt,
at der var en Dame, som blev dødelig forelsket i
mig, blot fordi hun vidste, at mit Hjærte tilhørte en
anden. Nej, der gives virkelig ikke noget mere übe
gribeligt og paradoksalt end Kvinderne. Det er saa
godt som umuligt at overbevise dem om noget som
helst, man maa blot lægge Situationen saaledes til
rette, at de overbeviser sig selv. Den Bevisrække,
hvorigjennem de bringer deres Betænkeligheder — eller
rettere talt Fordomme — til Tavshed, er meget original,
og skal det lykkes en at sætte sig ind i deres Dialektik,
maa man først sørge for at smide alt, hvad der hedder
Logik, over Bord. Naar saaledes den almindelige
Fornuftslutning vilde være denne:
«Han elsker mig, men jeg er gift, og følgelig bør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
