Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Gjennem den store Aabning i dens Midte kaster Solen,
naar den nærmer sig Horisonten, sine sidste flammende
Blikke hen over Jorden. Klokken fem i Gaar Eftermid
dags begav en hel Del af Badegjæsterne sig hjemmefra i
samlet Kavalkade for at tåge dette mærkelige Fænomen
i Øjesyn. Jeg red ved Siden af den unge Fyrstinde
og var som sædvanlig hendes opvartende Kavaler.
Paa Tilbagevejen maatte vi sætte over Podkumok, der
ikke er dybere,- end at man kan vade over den de
fleste Steder. Men selv om Vandstanden i en saadan
Bjærgflod ikke er synderlig høj, skal man dog se sig
godt for, naar man passerer den, da Bunden paa Grund
af den rivende Strøm er underkastet idelige Forandringer;
og det hører saaledes slet ikke til Umulighederne, at
man den ene Dag træder i et dybt Hul, hvor der den
foregaaende laa en vældig Sten. Jeg tog Fyrstindens
Hest ved Tøjlerne og ledede den forsigtigt ud i Våndet,
der ikke gik den højere end til Knæene, og paa denne
Maade naaede vi lykkelig og vel ud til Midten af
Floden. Nu er det jo en bekjendt Sag, at man, naar
man rider tværs over en brusende Strøm, ikke skal se
ned, da det i saa Fald let svimler for en, men dette
havde jeg desværre glemt at gjøre Fyrstinden opmærk
som paa, og Følgen heraf var, at hun med ét be
gyndte at vakle i Sadlen. «Jeg faar ondt!» sagde
hun med sagte Stemme, og jeg kom hende saa strax
til Hjælp ved at slåa min Arm om hendes slanke
Midie.
«Se blot opad!» hviskede jeg til hende. «Det
har intet at betyde! Frygt ikke! Jeg er jo hos Dem!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
