Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
«Nej, lad ham være! Slip ham!» sagde han vredt
til Kaptajnen, som vikle rive Pistolen ud af Doktorens
Haand. «Du véd jo godt, at Petschorin har Ret!»
Den slyngelagtige Dragon gjorde forskjellige Tegn til
ham, men Gruschnitskij værdigede ham ikke et Tegn
mere.
Imidlertid havde Doktoren ladet Pistolen og rakt
mig den, og da Kaptajnen saa dette, spyttede han af
Arrigskab og stampede i Jorden. «Aa, dit Fæ! Din
Dumrian!» skreg han ude af sig selv. «Hvorfor har
du villet følge dit eget dumme Hoved? Nu kan du
have det saa godt! Du fortjener det ikke bedre! —
Men det er alligevel ikke efter Reglerne!» brummede
han og drev hen paa sin Plads.
«Gruschnitskij!» sagde jeg. «Endnu er det Tid!
Tilbagekald dine Løgne, og jeg tilgiver dig alt! Dit
Forsøg paa at holde mig for Nar er fuldstændig mis
lykket, og det er mig en tilstrækkelig Tilfredsstillelse.
Gjør nu, hvad jeg siger, Gruschnitskij! Husk, at vi
en Gang var Venner!»
«Skyd væk!» svarede han med lynende Øjne og
blussende Kinder. «Jeg foragter mig selv og hader
dig! Hvis du ikke dræber mig, myrder jeg dig, naar
jeg ser mit Snit dertil! Gjør det af med mig ien
Fart! Jorden har ikke Plads for os begge!»
Jeg skød, og da Røgen havde fordelt sig, stod
Gruschnitskij ikke længer paa sin Plads. En let
Støvsky, som hævede sig op fra Randen af Afgrunden,
var hans Afskedshilsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
