Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
Dage sender Dem et Sted hen, hvor De kan tænke i
Ro over det passerede. »
Da han kom hen til Døren, standsede han, sand
synligvis fordi han følte Trang til at trykke min Haand
til Afsked, og jeg er ogsaa vis paa, at han vilde være
falden mig om Halsen, hvis jeg havde strakt min ud
imod ham, men jeg rørte mig ikke af Stedet, og saa
gik han da.
Ja, saaledes er Menneskene nu engang. Det generer
dem ikke at raade eller tilskynde os til et eller andet
Skridt, men saa snart dette er gjort, og Udfaldet ikke
svarer til Forventningerne, vasker de deres Hænder i
Uskyldighed og vender sig med Indignation bort fra
den, der har haft Mod nok til at paatage sig hele
Ansvaret.
Næste Morgen fik jeg ganske rigtigt en skriftlig
Ordre fra Kommandanten til ufortøvet at begive mig
til Fæstningen N., og jeg gik saa strax hen til Ligoff
skijs for at sige Farvel.
Den gamle Fyrstinde blev noget forbavset, da jeg
fortalte hende, hvorfor jeg var kommen, og hun følte
sig øjensynlig stærkt skuffet.
«Sæt Dem!» sagde hun. «Jeg har noget vigtigt,
som jeg gjærne vil tale med Dem om.»
Jeg tog Plads paa en Stol, og hun satte sig lige
over for mig i Sofaen.
Det kneb en Del for hende at faa begyndt. Hun
blev mere og mere varm i Kinderne, og hendes Fingre
trommede nervøst paa Bordpladen. Langt om længe
sagde hun temmelig forpustet og stakaandet:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>