- Project Runeberg -  Vor Tids Helt /
283

(1897) [MARC] Author: Michail Lermontov Translator: Wilhelm Gerstenberg With: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fatalisten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

283
Håar var kulsort, Øjnene gjennemtrængende og Næsen
stor, men r«gelmæssig. Hans Ansigt var i høj Grad
typisk, og særlig karakteristisk var det underlige melan
kolske Smil, som altid lurede i Baggrunden af det.
For mig stod han som et Væsen, der havde saare
lidt tilfælles med de Kammerater, som Skæbnen nu
engang havde henvist ham til at leve imellem.
Han var tapper og ikke nogen Ynder af mange
Ord, men sagde han noget, var der baade Fynd og
Klem i det. Stærkt iøjnefaldende var hans store
Tilbageholdenhed. Han plaprede saaledes ikke som
de andre ud med sine Hjærteanliggender, og han talte
aldrig om sine Familieforhold. Vin dråk han ikke,
og de unge Kosakkvinder, der ofte er saa vidunderlig
dejlige, at man slet ingen Forestilling gjør sig derom,
gjorde ikke det fjærneste Indtryk paa ham. Der var
ganske vist dem, som mente, at Regimentschefens unge
Frue ikke havde kunnet modstaa hans udtryksfulde
Blikke, men vovede nogen at komme med den aller
ringeste Hentydning hertil, blev Vulitsch saa vred, at
Vedkommende tog sig grundig i Agt for at berøre
dette Thema tiere.
Han havde kun én Lidenskab — og det var Spil.
Naar han sad ved det grønne Bord, glemte han alt
andet. For øvrigt var han altid uheldig, men det
gjorde ham kun endnu mere opsat paa at vinde.
Hans Kammerater har fortalt mig følgende lille Historie,
som i høj Grad illustrerer hans blinde Lidenskab for
Kortene. En Gang medens han sad ved Bivouakilden
og holdt Bank paa en gammel Straasæk, lød der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:59:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vortids/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free