Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fatalisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
tydeligt, at et nogenlunde øvet Øje ikke vil kunne
tåge fejl deraf.
«De dør i Nat!» sagde jeg til ham, og han vendte
sig da hurtigt om imod mig, men svarede langsomt
og roligt: ,
«Maaske og maaske ikke. — Er Pistolen ladt,
Hr. Major?»
Major Stranofi var for Øjeblikket saa forvirret, at
han ikke kunde huske det.
«Naa, lad det nu være nok, Vulitsch!» sagde en
af Kammeraterne. «Det er en dum Spøg! — Ja,
selvfølgelig er Pistolen ladt. Den hang jo lige over
Majorens Hovedgærde. »
«En rigtig taabelig Spøg!» bemærkede en anden.
«Jeg holder halvtredsindstyve Rubler mod fem
paa, at Pistolen ikke er ladt!» raabte en tredje.
«Ja, ét af to!» sagde jeg kjed af al denne over
flødige Snak. «Enten sk}^der De, eller ogsaa hænger
De Pistolen hen, hvor De tog den. Gjør Alvor af det,
eller ogsaa gaar jeg min Vej.»
«Ja, Klokken er mange, lad os se at komme
hjem!» raabte et Par Stykker.
«Mine Herrer, maa jeg bede Dem om at forholde
Dem rolige!» sagde Vulitsch og satte Pistolmundingen
foran Panden. — Alle tav og saa ængsteligt op paa
ham. — «Petschorin, hav den Godhed at trække et
Kort og kast det i Vejret.»
«Jeg trak et Kort ud af Bunken — det var
Hjærter Es — og lod det beskrive en lille Volte i
Luften. Alle holdt deres Aandedræt tilbage og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
