Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogle Ord om Lermontoff af W. Gerstenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tænker han ikke mere som Dæmonen, men som en
almindelig dødelig. Hans Sjæl bliver lidt efter lidt
modtagelig for det gode, men paa Grund af den
Forbandelse, der hviler over ham, maa han endnu stadig
udøve det onde, og af Fortvivlelse begraver han sig da i
Ensomhed. Dette Digt gjengiver Lermontoffs
Barndomserindringer fra Kaukasus og gjør Rede for, hvad han
har tænkt og følt i sine første Ungdomsaar. Hans
Foragt for Verden og den dybe Skepsis, der er et
Særkjende for ham, opvejes af hans ideale Syn paa
den Kvinde, han elsker. Lignende Følelser komme
til Orde i andre af hans Poesier, og da navnlig i
«Valerik», som han skrev et Aar før sin Død.
Beskrivelsen af Kaukasus’ Naturskjønheder spiller
en stor Rolle i et andet Digt «Mzyr’en», en ung
Bjærgbo, hvis stolte uafhængige Karakter synes
paavirket af den storladne Natur, der har opfostret ham,
og som dør, fordi hans Trang til Frihed ikke kan
tilfredsstilles. Denne Kjærlighed til Naturen gjenfindes
i andre af Lermontoffs Digte, saaledes blandt andet i
«Rusalkaen» (Flodnymfen) og i «Tereks Gaver». Uopnaaet
staar han, hvor han begiver sig ind paa
Folkedigtningens Omraade. «Visen om Czar Ivan Vasiljevitsch,
hans unge Livdrabant og den kjække Kjøbmand
Kalaschnikoff», er en Mærkesten i den russiske Litteratur.
Han er her mere end nogen Sinde Stilens Mester.
Den historiske Tone er holdt med uforlignelig Troskab.
Versene klinge som ædelt Metal, og medens man læser,
lyder Gusla’ens Strængeleg i Baggrunden. Hvert Ord
er Musik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
